Jeg har dyb respekt for alle de unge atleter, der hver dag arbejder hårdt og målrettet på at blive topatleter. De fortjener stor ros for deres mod og indsats, og de fortjener alt den hjælp det overhovedet er muligt at give til dem. Det er en mental tour de force at skulle fokusere på at ”kæmpe”, træne og lære hver evig eneste dag. Lange ”arbejdsdage” på 10–14 timer, med morgentræning, uddannelse, lektier, transport, holdtræning og styrketræning er helt normalt hvis man vil træne med de allerbedste i de ”officielle” talentudviklingsmiljøer.
Jeg har selv været en del af et par af disse talentudviklingsmiljøer, både som interim sportschef, talentudviklingsansvarlig, cheftræner og ”konsulent”. Jeg ville ønske, at der i disse miljøer, var langt flere ressourcer til rådighed, til at arbejde mere individuelt med at udvikle atleternes mentale færdigheder, samt at de unge atleters indsats og commitment blev værdsat langt mere. Det fortjener de.
Men virkeligheden er, at udover de lange ”arbejdsdage”, skal de unge atleter ofte lære sig selv at hvordan de skal ”manøvrere” i et stærkt konkurrenceprægede miljø, uden at have lært selv de mest basale mentale værktøjer. Måske lærer de ikke at håndtere modgang, eller at de er på en personlig læringsrejse, hvor commitment og mindset afgør hvor langt de når. Måske får de aldrig lært vigtigheden af at turde fejle, og at det ikke er jordens undergang når det sker, men derimod er en helt afgørende, nødvendig del af at lære hvordan man udvikler sig. Måske bliver det aldrig kommunikeret helt tydeligt for dem hvilke krav de skal leve op til for at komme i transition. Måske det ender med, at de er fuldstændig uforberedte på den svære transition fra ungdomsatlet til senioratlet: fra at være en af de dygtigste og øverst i hierakiet på ungdomsholdet, til at være en af de mindre dygtige, og nederst i hierakiet, hos de voksne.
Jeg har selv prøvet det som ung atlet. Jeg nåede mit mål om at blive en del af 1. seniortruppen! Men så ”stod jeg af”. Igennem alt for lang tid kæmpede jeg, helt alene, en ”indre kamp” med mig selv, for at lære at manøvrere i min sport og mit liv. Til sidst var jeg så mentalt udmattet at jeg fuldstændig mistede lysten og glæden ved min sport. For at gå fra at være en dygtig ung atlet, til at kunne konkurrere med de allerbedste voksne kræver et særligt mindset. Det mindset er tillært og kan trænes. Det er ikke noget vi fødes med (som mange fejlagtigt stadig tror på). Det udvikles på og uden for træningsbanen, med hjælp fra vigtige ressourcepersoner, som støtter atleten helhjertet på deres læringsrejse.
Nu er min store passion at inspirere, motivere og lære unge atleter at træne og udvikle deres mindset og mentale færdigheder, så de selv kan forløse deres fulde potentiale. Jeg vil gerne være de helt unge atleters første erfaring med målrettet, individuel mentaltræning, hvor de er i centrum – ikke klubben, trænerne eller holdkammeraterne.