Nogle gange kan dine tanker og følelser stå i vejen for din præstation, og for din udvikling. Når du skal bruge al din fokus og energi i en indre kamp imod din "indre censor" eller "indre dommer", så bliver det svært for dig at præstere på banen. Både til træning og i kamp. Heldigvis kan du hurtigt lære at håndtere negative tanker og følelser, så du kan spille mere frit, og være den spiller du gerne vil være.
Kender du det...?
For nogle spillere fylder tanker og følelser ikke meget når de præsterer. For andre kan den indre kamp imod negative og uhensigstmæssige tanker og følelser (den ”indre censor” eller indre dommer”) hurtigt overskygge kampen imod den reele modstander. Måske genkender du en eller flere af disse statements fra spillere jeg har arbejdet med:
- ”Jeg får negative tanker om mig selv, hvis jeg spiller dårligt. Det gør mig usikker og bange for at lave fejl”.
- ”Jeg bliver frustreret og sur på mig selv når jeg laver fejl. Det kan ødelægge en hel kamp eller træning for mig, hvis jeg ikke lykkes med det jeg gerne vil.”
- ”Jeg har mistet min selvtillid. Jeg spiller ikke som jeg gerne vil, fordi jeg er bange for at lave fejl. Så bliver jeg frustreret over at jeg ikke tør spille som jeg gerne vil”.
- ”Jeg udvikler mig ikke så meget lige nu. Det presser mig og gør mig usikker, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre min situation”.
- ”Det fungerer ikke så godt for mig med min nye træner. Jeg kan mærke at jeg langsomt mister min motivation og glæde.
- ”Jeg er i tvivl om hvad klubben vil med mig, og om alt det her hårde arbejde er det hele værd”.
Negativ indre dialog, tankekaos, frustration og frygt for at fejle, kan hurtigt få dig til at skifte fokus væk fra din reelle opgave. Når du bruger for mange mentale ressourcer på din indre kamp, vil du opleve at du præsterer under dit normale niveau, og under dit potentiale. Måske ender du endda med at handle i direkte modstrid med dine egne værdier, og dine personlige mål, både i kamp og til træning, bare for at slippe af med de ubehagelige tanker og følelser.
Uhensigtsmæssige tanker og følelser er en helt naturlig del af den menneskelige natur når vi står over for udfordringer. Men hvis du ikke lærer at mestre din indre kamp, kan dine tanker og følelser stå i vejen for din udvikling, og for dine muligheder for at ende blandt de allerbedste. Lærer du ikke at præstere, selvom du er mentalt presset, kan det i værste fald betyde at du bliver sorteret fra, eller vælger selv at stoppe, inden du for alvor får vist dit fulde potentiale.
Hvad lærer du?
Men et individuelt tilpasset forløb for fodboldspillere kan du hurtigt lære at mestre den indre kamp, så du ikke lader dig styre af dine negative tanker og følelser:
- Du lærer at se på tanker og følelser med nye øjne: Hvad er tanker og følelser? Hvorfor har vi tanker og følelser? Hvorfor har jeg overhovedet negative og uhensigtsmæssige tanker og følelser? Hvad er mine tankers funktion? Hvad er ”den indre censor”?
- Du lærer at være åben og opmærksom på, hvordan negative og uhensigtsmæssige tanker og følelser, og en negativ indre dialog, påvirker dine præstationer negativt.
- Du lærer at være åben og opmærksom på, hvordan positive og hensigtsmæssige tanker og følelser, og en positiv indre dialog, påvirker dine præstationer positivt.
- Du lærer at indentificere dine triggere – hvad gør, at du pludselig oplever negative og uhensigtsmæssige tanker og følelser?
- Du introduceres for mindfulness-teknikker, som lærer dig hvordan du kan blive i nu’et, så du ikke bliver ”kapret” af dine tanker og følelser.
- Du introduceres for strategier og teknikker, til hvordan du kan frigøre dig fra negative og uhensigtsmæssige tanker og følelser, så de ikke styrer dine handlinger.
- Du lærer om den værdistyrede fodboldspiller, den værdistyrede læringsrejse, og hvordan en værdistyret tilgang kan hjælpe dig med at undgå, at negative og uhensigtsmæssige tanker og følelser styrer dine handlinger.
- Du lærer hvordan du kan bruge positiv selvsnak til at påvirke dine præstationer positivt.
Hvad koster det?
Sådan kommer du i gang
Ring, eller send en email til mig. Så tager vi en uforpligtende snak, og aftaler økonomi og tidsplan.